Quickorder Akademi

Hvordan kommer restaurationsbranchen sig efter COVID-19?

Skrevet af Desislava Chalakova | 17-02-2021 23:00:00

I næsten et år har vi haft restriktioner og massenedlukninger grundet spredningen af COVID-19. I al den tid har restaurationsbranchen vist sig ekstremt fleksibel. Madsteder tilpassede sig hurtigt og begyndte at tilbyde takeout og levering af mad. Faktisk nåede takeaway og udbringning de højeste salgstal nogensinde!

Vi ved stadig ikke, hvornår restauranter og caféer åbner på fuld kapacitet igen. Men her er, hvad vi kan se frem til.

Kan en recession være gavnlig for restaurationsbranchen?

Restaurant Business Online offentliggjorte statistikker om restaurationsbranchens genopstand efter Finanskrisen i 2008. Undersøgelsen viser overraskende, at antallet af restauranter steg med 16 % efter disse hårde tider. Samtidig

  • Blev det månedlige salg forøget
  • Antallet af nye lokationer steg
  • Antallet af ansatte i restaurationsbranchen steg med 20 % sammen med timelønnen

Vi siger ikke, at recession er godt for forretningen, men det er uundgåeligt. Og så snart, det er overstået, opstår der nye muligheder for virksomheden.

Hvordan ser fremtiden ud efter COVID-19-recessionen?

Pandemien ændrer vores forbrugsvaner, adfærd og behov. Vores verden bliver anderledes, og restauratørerne må tilpasse sig den nye virkelighed, hvis de vil holde sig relevante.

Når restauranterne åbner igen, kommer kundeoplevelsen til at være i fokus. Forbrugerne hungrer efter sjov og nye oplevelser efter måneders hjemmearbejde i pyjamas.

Ny teknologi

Folk har brugt det sidste år af deres liv på at afspritte og vaske deres hænder konstant. Det betyder, at det for mange ikke længere vil være acceptabelt med menukort af papir, som vandrer fra gæst til gæst.

Ny teknologi løser dette problem for restauratørerne, så du kan roligt spare penge på trykning af nye menukort. Den nyeste trend og noget, der forventes at blive hverdag efter pandemien, er at bestille over egen smartphone via et digitalt menukort.

Restauranter laver også i stigende grad større investeringer i teknologi, der samler kundedata til loyalitetsprogrammer. Især for restauranter, der ønsker en mere effektiv fastholdelse af deres gæster.

Lige nu er et rigtig godt tidspunkt, hvis du vil implementere et loyalitetsprogram i din restaurant. Via takeaway-ordrer kan du let indsamle dine gæsters e-mailadresser og telefonnumre. Når din restaurant igen må åbne, kan du sende direkte markedsføring til både dine tidligere takeaway-gæster og gæster, som kom på restauranten inden nedlukningen. På den måde kan du hurtigt fylde din restaurant op igen.

Flere salg

Efter flere måneders isolation er folk ellevilde efter at komme ud. De glæder sig til at samles mere med vennerne, og de kommer til at tænke mindre på, hvor mange penge de bruger. Den gode kundeoplevelse bliver uvurderlig.

Restauranter, der indfører kontaktløs bestilling, kan forvente en højere omsætning på de almindelige salg. Ny teknologi drejer sig om at øge kundernes forbrugsvaner. Eksempelvis har Quickorder Appbestilling beviseligt øget værdien af en gennemsnitsordre med 26 %. 

Nye restauranter og nye lokationer

Placeringer, der før var uopnåelige grundet den høje pris, vil nu være til at betale. Udlejerne nedsætter huslejen for at sikre sig, at deres ejendomme bliver udlejet, så de kan tjene penge.

Derudover forventes det, at der åbner flere fast-casual-restauranter. Fast casual-dining har vundet frem over de seneste par år, og står nu for mere end 13 % af restauranternes omsætning.

Mere arbejdskraft

Genåbning af restauranterne betyder, at der bliver behov for meget mere personale for at holde stedet kørende. Mange mennesker mistede deres job under pandemien, og det betyder, at du kommer til at modtage mange flere motiverede ansøgninger end før.

Og selvom et tjenerjob for nogle kan være en midlertidig beskæftigelse, kommer mange af de bedste til at blive der længe.

Har din restaurant en fremtid efter COVID-19?

Der findes ikke nogen skabelon til at genopbygge din forretning efter en pandemi. En ting er dog sikkert; så snart restriktionerne er fjernet, er kunderne de første til at stille sig i kø til de madsteder, der giver den bedste værdi og oplevelse. Alt i din restaurant, lige fra renhed og atmosfære til service og ventetid, kommer til at spille en afgørende rolle for, hvordan du skaber en god restaurantoplevelse.

Det er nu, du skal optimere dine arbejdsgange. Udnyt disse sidste, langsomme perioder til at opgradere og klargøre alt fra dit kassesystem og digitale menukort til bordbooking og hygiejneprocedurer. 

De restauranter, der bare venter på, at tingene vender tilbage til normalen, kommer ikke til at holde længe i den nye virkelighed.