Quickorder Akademi

I 2017 var restaurationsbranchen den hårdeste. Men ikke længere

Skrevet af Victor Harris Pedersen | 12-08-2019 22:00:00

Her er en opdateret version af ”Derfor er restaurationsbranchen den hårdeste” fra 3. september 2017.

Restaurationsbranchen har det OK-nogenlunde-godt.

Du kan vel høre usikkerheden. I restaurationsbranchen kan man aldrig være sikker. Det kunne gå bedre. Bare se dig omkring. Sådan har det været længe, men nu ser det ud til at ændre sig.

1) Krisen kan bare komme an

Tror du virkelig på det?

Lys forude. I restaurationsbranchen?

Du er vel altid blevet fortalt, at restauranter følger konjunkturen; hvis en finanskrise rammer, så vil restauranter lukke på stribe. Det skete eksempelvis i 2007. Med god grund, fordi folk ville spare penge og spise hjemme og købe billig BKI-kaffe på tilbud.

Restauranternes samlede salg er steget med 62 pct. fra 27,8 mia. kr. i 2009 til 45,1 mia. kr. i 2018 (Danmarks Statistik).

Det vigtige spørgsmål er derfor:

Vil en ny finanskrise halvere antallet af restauranter?

Men først skal du tænke på, hvor populært restaurantbesøg er. Det tør siges, at restaurant- og cafebesøg nu er en del af den danske kultur, næsten som det er i London. Engang var det at spise ude en luksus, som blev planlagt lang tid inden, ”skal vi ikke tage ud og spise næste lørdag?”. Nu tager man på bar, cafe eller restaurant impulsivt, fordi man har lyst.

Hvor peger tendensen hen?

Fremmad. Og hvad angår spørgsmålet før, hvad finanskrisen vil betyde for restauranterne: nul og niks. Finanskrisen kan bare komme an, fordi restauranterne skal nok klare sig. Familien Danmark har aldrig haft flere penge mellem hænderne. Den gennemsnitlige dansker over 18 har 191.000 kroner stående sin bankkonto (Børsen).

Du skal vide: Krisen kan bare komme an.

2) Akut stor mangel på kvalificeret arbejdskraft

Det er nu, vi skal finde det kinesiske ordsprog frem:

Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller.

Du skal få to eksempler på vindmøller.

Joe & The Juice har knækket koden på deres egen måde. Kaspar Basse siger selv: “Vi vil udvikle unge mennesker og fylde dem med så meget selvværd, at kontakten med vores gæster bliver helt naturlig og spontan.” til et interview i Børsen.

Ja tak, sådan skal det lyde! Den slags initiativer øger de ansattes arbejdsglæde og skubber forretningen. Kaspar Basse har taget, ”tjenerne er ansigtet udadtil” til et helt nyt niveau, hvor ingen kan være med. Derfor bliver deres arbejdsplads et populært sted at søge hen.

FoodClub, en af Madklubbens nye satsninger, udnytter manglen af tjenere til en forretningsmæssig fordel. De går mod strømmen. FoodClub er nemlig en buffet restaurant. Lønomkostningerne falder. Det er billigere for dem at løbe rundt, og de er ikke afhængige af tjenere.

Du skal vide: Vækst i restaurationsbranchen kræver nye koncepter, ideer og brands.

3) Restaurationsbranchen har gjort det umulige og slået rekorder

Sidste år skabte restauranter og hoteller 6.200 nye jobs. Ingen branche nærmede sig. Læg dertil oveni, at restaurationsbranchen i forvejen er den største målt på ansatte. Over 114.000 er tilknyttet branchen.

I har gjort det umulige, ingen andre virksomheder har gjort: I har formået at skabe jobs, men uden at tage vare på jer selv. Det er godt for den danske økonomi, men ikke jeres egen, så om du er stolt af det, lader vi være op til dig.

Det er ingen gåde, at branchen skaber vækst. Det mærkelige er bare, at bundlinjen ikke følger med. Det lyder derfor som kritik, hvilket det ikke er. Helt oprigtigt, så er det så godt gået. Og det viser, at restauranterne er på rette vej.

Bundlinjen har alle dage været problemet. Derfor bør du måske overveje Quickorder Kassesytem, som løser dele af problemet. Læs mere om bundlinje boosteren.

Du skal vide: Danskere elsker at spise ude, så antallet af gæster bør ikke være et problem.

4) Politikerne overser Danmarks største branche

Politikerne kigger væk. Og det er endnu en udfordring. De kunne eksempelvis gøre en forskel, som de har gjort for landets erhvervsuddannelser.

4.000 hotelværelser er på vej til Hovedstaden. En stigning på 24 procent, skriver Berlingske. Det siger vist sig selv, hvor store investeringer, der er tale om.

Det er ikke småpenge.

Nej, det er faktisk milliarder.

Men måske nytter investeringerne slet ikke. For hvad hvis der ikke er nogle til at møde gæsterne i receptionen? En kok til at lave maden? En tjener til at servere?

Politikerne viser ingen interesse. Tallene fanger måske deres opmærksomhed, men ikke andet. Der er givetvis vigtigere ting at tage sig til, men vi må ej glemme, at dette er landets største branche, der bidrager med jobs, vækst og milliarder i omsætning.

Restauranter og hoteller kan ikke løfte opgaven alene. Men de står alene, som de altid har gjort. I nogle tilfælde kæmper staten endda mod dem – det er restauranterne selv skyld i, fordi de bare skal lade vær med at tjene sorte penge. Men alligevel. Skal vi løfte pegefingre eller give branchen et skub bagi?

Du skal vide: Nogle ting kan du som restauratør ikke kontrollere.

5) Restauranterne har fået en konkurrent, man ikke så for 20 år siden

Har du hørt om convenience? Fremtidsforskere taler ikke om andet.

Hvis du vil drive restaurant i 2020, så skal du sætte dig ind i det. Det er den vej det går. Det er måske endda en underdrivelse. Du bør gøre mere end at sætte dig ind i det.

Convenience betyder bekvemmelighed. Måltidskasser og færdiglavet mad i supermarkederne er et resultat af convenience trenden.

Vietnamiske LêLê har i årevis serveret mad for deres gæster i restauranten. De har hoppet med på convenience bølgen, så nu laver de færdige måltid, du kan købe i Kvickly og andre butikker. Det øger deres omsætning, måske også bundlinjen og hvert fald deres brandværdi.

Restauranter er nu i konkurrence med adskillige nye virksomheder: Online supermarkeder og dagligvarebutikker.

Du skal vide: Restauranternes online tilstedeværelse er vigtigere i dag.

6) Skifter restauratørarbejdet ud med direktørstolen

Du gik næppe ind i restaurationsbranchen, fordi du vil sidde på din pind hele dagen, foran din computer, som en eller anden konsulent eller revisor. Der var så mange grunde til, at du gjorde det, og økonomi var ikke en af årsagerne.

Kontorarbejde er vigtigt. Du kan forbedre din prissætning, hvilket kan øge din bundlinje med 20%. Mersalgsarbejde kan øge omsætning fra dag 1. Og husk nu, du har allerede ansatte til at tage sig af restauranten, så tag du dig af forretningen.

Alt skal ikke handle om penge og forretning. Tid og arbejdsglæde burde komme først. Derfor skulle du måske overveje at få en gratis prøve på Quickorder Vagtplanlægning, så du kan opleve forskellen på at spare tid og spilde tid.

Du skal vide: Kontorarbejdet er vigtigere end køkkenarbejdet, hvis du vil være Direktør i stedet for restauratør.

Oplev forskellen på spildtid og arbejdsglæde.