Et lærerigt marketingordsprog lyder: ”Half the money I spend on advertising is wasted; the trouble is I don’t know which half.” Hvis det er sandt – og det er det – så spilder du 5000 kroner, hver gang du bruger 10.000 kroner på annoncering. Man behøver ikke en universitetsuddannelse for at vide, at det er nederen.
Når du bruger penge på influencere – eller bare giver dem gratis mad – kan du heller ikke vide dig sikker. Men betyder det, at du skal holde dig fra det? I livet kan man aldrig vide sig sikker: uvished er et vilkår, vi må lære at leve med.
Derfor skal du i stedet eksperimentere. Gøre noget, som måske ikke virker. Og hvis det gør, så kan du gøre det igen. Du kan også blive klogere og lave om på nogle småting.
Marketing er ikke til at blive klog på. Hvis du skal have en ting med fra det indlæg, så er det:Vær påpasselig med at sætte lighedstegn mellem tiltag og resultat. Hvis nu du har brugt 10.000 kroner på annoncering i lokalavisen, hvori du viser din nytårsmenu, og den så bliver udsolgt, så vær forsigtig, når du konkluderer. Selvom man fristes til at tro, at annoncen gjorde udslaget, så kan der være mange andre grunde.
En anden ting er, at eksponering er ikke lig med omsætning. Hvis din restaurant går viral og får 100.000 visninger på nettet, betyder det ikke, at alle kommer forbi din restaurant.
Influencer marketing går ud på, at man betaler en influencer, en person, andre følger og finder interessant, for at de eksponerer din restaurant. Ideen er, at andre ser det og tænker ‘Det vil jeg også prøve!’. Hvilket sikkert sker ofte – men så bliver det måske aldrig til noget. Der er nemlig langt mellem at scrolle på sin telefon, se et opslag, synes om det og så tage joggingbukserne af, rene bukser på og cykle hen til restauranten.
Et restaurantbesøg er ellers dejligt uforpligtende. Hvis den anerkendte person, du betaler for eksponeringen, besøger din restaurant og skriver ‘Prøv lige deres granola – wauuuw!’ så bliver din granola anerkendt. Andre bekræftelse – særligt folk man synes om – betyder nemlig rigtig meget.
Ideen med influencer marketing er sådan set rigtig god. Det går ud på, at andre sætter din restaurant i spotlight – du får opmærksomhed. Men så hellere ikke meget andet. Det har derfor også sine udfordringer.
Robert Cialdini har en pHD. I sig selv er det bare en titel, som han deler med mange andre. Og restaurantdrift er ingen videnskab, det er på mange måder en kunst. Men Cialdinis forskning er ikke som andres. Han har gennem flere år forsket i menneskers adfærd og hvordan man kan lave om på den (Bogen Influence hos Saxo).
Cialdini har bidraget til diskursen om, at mennesker er flokdyr. Forskningsresultaterne viser, at vi mennesker ikke er rationelle, som tænker os om inden vi bruger penge. Laver en for og imod liste – det sker sjældent.
Mennesker påvirker hinanden. Det kan være en simpel sætning “Codan forsikring er et super valg – jeg behøvede slet ikke at betale selvrisiko”, der får os til at vælge Codan forsikring.
I sin enkelhed går det ud på, at når andre mennesker anbefaler forsikringer, tøjbutikker eller restauranter, så lytter vi – og det påvirker os. Det er derfor, at Colgate i deres reklamer siger ”Anbefalet af tandlæger verden over”. Og når McDonald’s i USA på deres skilte skriver ”1 billion served”, så er det præcis af samme årsag. Jeg kan blive ved, men du forstår vel pointen?
Det betyder derfor, at når influencere siger ‘De har seriøst den bedste pizza i byen’ så vil det påvirke modtageren. I princippet skal du derfor få din restaurant til at fremstå travl og fyldt af mennesker. Gør du det, så vil personen, som aldrig før har været i din restaurant, føle, at de går glip af noget.
Dette er en forenkling af en større teori kaldet social proof. Men hvis du bruger tankegangen – eller andre psykologiske principper – så er du allerede 50% længere end de fleste restauranter.