“Far?” spørger Lucas, en 10-årig dreng.
“Ja?” siger hans far skeptisk.
“Må jeg ikke nok få dem her?” spørger Lucas og holder en pose chips op.
“Nej.”
“Hvorfor IKKE? …”
“Fordi vi spiser ikke chips” siger faren og tilføjer: “Vi spiser sundt. Det ved du godt. Læg dem tilbage.”
….
Marketing handler om at styre folks opfattelse. Først fanger man folks opmærksomhed, derefter fastholder man opmærksomheden, næsten ligesom en tryllekunstner. Til sidst går man ind og påvirker folk med sine budskaber og vinkler.
Opfattelsen af din restaurant er dit ansvar. Alt fra indretning til menukort påvirker dine gæster. Men du kan ikke gøre alle glade. Hele Danmarks chips-konge, Jørgen, kunne eksempelvis ikke gøre Lucas’ far glad.
Farens opfattelse af chips er ikke alt for god. Men der er hjælp at hente for Lucas og din restaurant, hvis du vil ændre folks opfattelse og skaffe flere gæster.
Der er ikke stor forskel på 10-årige Lucas’ far og dine gæster; De køber ikke mad, som strider imod deres opfattelse af dem selv.
Folks her-og-nu opfattelse bestemmer, om folk køber din mad og har lyst til at besøge din restaurant.
Eksempler på holdninger til mad:
Faren har en sund opfattelse af sig selv, og derfor spiser familien ikke chips. Bare han tænker på chips posen, associerer han chips med noget skidt.
Chipsene aktiverer noget i faren – en følelse – som truer måden, han ser sig selv på. Han er jo sund, så han spiser da ikke chips. Hans livstil er MTB og en kødfri dag om ugen. Han er skidehamrende sund.
Kan du huske pointen fra tidligere?
Marketing handler om at styre folks opfattelse – ja, godt husket!
Lad os derfor prøve at ændre på farens opfattelse. En sådan opgave gribes bedst an, hvis vi finder frem til problemet. Og faktisk er chipsene ikke problemet. Derimod er problemet, hvad chips indikerer: at man er ligeglad med de mange kalorier.
Faren går op i kalorier og sund livsstil. Derfor skal vi nu koble ord/budskaber op på disse nøgleord.
Hvad med, at vi skriver på chips posen:
Det var straks langt bedre.
Ordene ovenfor er ikke manipulation. Produktet er sat i en ny kontekst. Jens, 49, fra Hornsyld ville måske ikke være særlig vild med “Ovnbagte økologiske kartofler”. Han vil bare have de chips, som han kender. Men ordene er helt perfekte for Lucas’ far. Og det er pointen: Du kan ikke ramme alle med din marketing, fordi ordene fremkalder unikke følelser hos modtageren, som afhænger af modtagerens opfattelse.
Chips posen er nu en forlængelse af faren, og produktet understøtter hans opfattelse. Derfor køber han dem – og måske også næste gang han er i Føtex.
Det er slet ikke ligegyldigt, hvordan I kommunikerer. Hver eneste lille ting – selv et enkelt ord – påvirker folks opfattelse af din restaurant. Det bliver du nødt til at tænke over, når du kommunikerer på sociale medier.
Kommunikation er alt. Meget mere end ord. Derfor skal du også overveje, hvordan I kommunikerer i restauranten. Er I på fornavn med gæsten ligesom Joe and The Juice og Espresso House?
Det betyder mere end, du aner.
Du skal derfor sætte dig for at vide, hvem du vil påvirke, inden du kan påvirke dem.
Det var bare én måde at gribe marketing an på: At styre folks opfattelse. Nu skal du møde Chris, som ikke er uenig, men som har valgt at tage en anden tilgang til marketing. Hos Burger Shack står han for al marketing, og han gør det simpelthen så godt. Derfor skal du nu høre godt efter.
The Burger Shack
Chris Kleis Rasmussen, Marketing Manager
Vi har naturligvis en marketingplan, som vi fast følger. Dog er der forskel fra en almindelig marketingsplan, da vores forretning er franchise baseret. Der er derfor lavet både en lokal marketingsplan og en national marketingsplan.
Den lokale marketingsplan bliver lavet i samarbejde med franchisebutikkerne, så den er væsentlig mere sporadisk.
Den nationale er dog mere nøje planlagt, da det er hele vores kæde der bliver påvirket af denne. Der er planlagt konkurrencer, content initiativer, branding, salgskampagner mm. Vi angriber alle dele af vores marketing plan med følgende spørgsmål: ”Hvad er formålet?”
Formålet er omdrejningspunktet for, hvordan vi bruger penge på vores marketing. Er formålet at få et direkte salg? Er formålet at blive top of mind? Er formålet at dele et budskab eller en værdi fra vores forretning?
Alt efter hvilket formål vi ligger for dagen for den givende kampagne, så kigger vi på budgetterne og sørger for at få mest muligt ud af hver eneste krone. Vi sætter derfor et mål for kampagnerne hver især, som vi kan tracke og måle på den ene eller anden måde. Om det er antal visninger, besøgende i restauranterne eller andet, så er det vigtigt for formålet, at have et mål!
Det har været en udfordring at få den nødvendige tracking op at køre, med de CMS-systemer der er til rådighed for restauranter i dag, når de også skal snakke sammen med POS systemerne. Jeg tror på at vi er nået langt, og det kan vi jo glæde os over i dag.
Vores model er (kort fortalt) sat op på den måde, at vi holder øje med alle vores kampagners interaktioner. Det vil sige, at vi justere først budgettet, når vi har nok mennesker videre i næste skridt i vores funnel. Justeringen sker derfor, når kunderne er gået fra at være en nysgerrig kunde, til at være en kunde der er klar til at købe. Når de er klar, justerer vi pengene så de bliver ramt af mere salgspræget materiale f.eks.
På den måde er vi kommet frem til, at vores budget bliver brugt mest effektivt, og efterfølgende kan vi heldigvis også se, at vores kunder – næsten – altid kommer igen!