Business

Hvad er ”ghost kitchens”, og skal din restaurant være det?

Den globale pandemi har ikke bare medført en øgning i antallet af madudbringninger, men et helt nyt koncept, såkaldte ghost kitchens


Der er kommet flere og flere madudbringningsservices til i løbet af de seneste par år. Den globale pandemi har ikke bare medført en øgning i antallet af madudbringninger, men et helt nyt koncept i restaurationsbranchen, såkaldte ghost kitchens eller spøgelseskøkkener.

Hvad er spøgelseskøkkener?

Spøgelseskøkkener (også kendt som ”ghost kitchens”, ”cloud kitchens”, ”dark kitchens” eller virtuelle restauranter) er restauranter, der kun tilbyder udbringning. Du kan altså hverken spise på restauranten eller hente din mad der, da de ikke har nogen fast lokation. De har enten deres egen udbringningsservice eller indgår samarbejder med tredjepartsudbydere af madudbringning, der kan levere bestillinger til deres kunder.

Konceptet spøgelseskøkkener er ekstremt populært i USA lige nu og forventes at blive en af Europas største trends i 2021. Især opfylder spøgelseskøkkener to store behov i branchen lige nu, når der tænkes på den globale pandemi – afstand og madudbringning. På grund af de lange covid-19-nedlukninger, har mange restauranter i hele verden tilpasset sig konceptet og tilbyder nu kun udbringning til deres kunder.

Hvordan tjener spøgelseskøkkener penge?

Det er ret enkelt.

Hvis du vil drive et spøgelseskøkken, skal du leje et køkken, ansætte medarbejdere og have styr på dine udbringningsmuligheder. Derfra er det bare at få onlinebestillingssystemet op at køre og begynde at acceptere, forberede og sende bestillinger afsted.

Den største fordel ved spøgelseskøkkener er, at det sparer mange penge. Det er ikke let at drive en restaurant og holde styr på en masse ansatte. Hvis du driver en virtuel restaurant, behøver du ikke at bekymre dig om at ansætte eller administrere tjenere, og dine medarbejderomkostninger minimeres, da du kun har brug for kokke og køkkenassistenter.

Desuden tjener du mange penge på husleje, fordi du ikke har brug for et spiseområde. Det eneste, du har brug for, er køkkenet.

Hvordan håndterer du ulemperne ved virtuelle restauranter?

Den største ulempe ved spøgelseskøkkener er, at de ikke får nogen trafik ind fra gaden. De er 100 % afhængige af onlinekunder. Og som vi alle ved, er onlinekonkurrencen benhård.

Når du er afhængig af en app fra en tredjepartsudbyder for at få ordrer, kommer du ind på en markedsplads med mere end 100 andre restauranter. Derudover er disse markedspladser dyre at være en del af. Og selvom det er praktisk, at nogle andre håndterer dine udbringninger for dig, har du ingen kontrol med, hvordan de håndterer maden, og hvilken stand den er i, når den når frem til din kunde.

For at kunne gøre alle disse ulemper til fordele, skal du investere i markedsføring af dit madsted. Du er nødt til at reklamere for at tiltrække nye gæster og inkorporere et loyalitetsprogram for at fastholde dem.

En af de bedste løsninger er at tilknytte et loyalitetsprogram til din onlinebestillingsside. På den måde kan du få fat i dine kunders kontaktinformationer, når de lægger deres første ordre. Derefter kan du sende dem personlige tilbud for at få dem til at komme tilbage efter mere lækker mad.

Trin-for-trin – hvordan gør du din restaurant til en spøgelsesrestaurant?

Hvis du godt kan lide tanken om spøgelsesrestauranter, så lad os tage et kig på, hvordan du rent faktisk kan omdanne dit eget sted til en virtuel restaurant!

Først og fremmest skal du bruge en lokation. Du har kun brug for cirka 1/3 af pladsen fra en fysisk restaurant til en virtuel. Det er supervigtigt, at det sted, du vælger til dit spøgelseskøkken, er et tætbeboet område med mange indbyggere. Det gør det både nemmere og hurtigere at bringe maden ud. Jo hurtigere udbringning du kan tilbyde, jo mere tilfredse bliver dine kunder.

Hvis der ikke er nogen gode steder tilgængelige lige nu, kan du forsøge at genforhandle den kontrakt, du har med din udlejer.

Andet trin i at lave din restaurant om til et spøgelseskøkken er at omstrukturere dit personale. Du får ikke længere brug for tjenere, men til gengæld skal du bruge flere hænder i køkkenet til at forberede og pakke ordrer og til at bringe maden ud.

Tredje trin er at optimere din menu til udbringning. Sælg kun mad, der er hurtig at lave, let at pakke og som egner sig til at blive bragt ud. Fokuser på de bedst sælgende produkter fra menuen, og udvid udvalget derfra, hvis det giver mening.

En af de vigtigste faktorer i at drive en spøgelsesrestaurant er teknologi. Det gode er, at folk allerede har vænnet sig til at bestille mad online. Det, du skal fokusere på, er at optimere dine platforme, så processen bliver hurtig og gnidningsfri fra start til slut.

Sæt et brugervenligt onlinebestillingssystem op, og vælg en løsning, der sikrer, at ordrerne bliver printet ud i køkkenet, med det samme de kommer ind i dit POS-system. Så snart ordren er lavet og pakket, skal du evt. bruge et særligt afhentningssted for dine egne udbringningsfolk og udbringningsfolk fra de tredjepartsudbydere, du samarbejder med.

Det sidste (og måske allervigtigste) trin er at bygge en loyal kundebase. Den kan du få ved at investere i et loyalitetsprogram, der hjælper dig med at fastholde dine kunder, hvilket er fem gange billigere end at skaffe nye. 

Som vi allerede har beskrevet, går virtuelle restauranter glip af den trafik, der kommer fra gaden, og apps og markedspladser fra tredjepartsudbydere flyder over med konkurrenter. Derfor er det supervigtigt, at du finder en måde at bygge din egen kundebase og sikre din virksomheds fremtid på.

Er restauranternes fremtid virtuel?

Spøgelseskøkkener er i vækst, fordi de imødekommer det stigende behov for onlinebestilling og udbringning af mad. Og i øjeblikket er efterspørgslen kæmpestor. Efter covid-19 bliver det nødvendigt for restauranterne at tilpasse sig igen – til hvad end kundernes behov og efterspørgsel er.

Bliver restauranter mindre afhængige af dine-in-oplevelser? Sandsynligvis.
Bliver restauranter 100 % virtuelle? Det vil tiden vide.

Similar posts

Get notified on new marketing insights

Be the first to know about new B2B SaaS Marketing insights to build or refine your marketing function with the tools and knowledge of today’s industry.