Business

Køb en restaurant. Men læs denne guide først

Du sparer hundredevis af timer, når du køber en restaurant. Super fedt, ikke? Der er bare lige det men, at du kan brande nallerne så grusomt.


Du sparer hundredevis af timer, når du køber en restaurant.

Super fedt, ikke?

Der er bare lige det men, at du kan brande nallerne så grusomt. Overvej lige konsekvenserne, hvis du køber en restaurant og dine mange hundredetusinde fordufter. Selv de skarpeste restauratører har været ude for nogle dumme handler.

Har du styr på det?

Ved du, hvad skal lede efter?

Om det er en god handel?

Det kommer. Fortsæt med at læs artiklen, så er du om 5 minutter langt klogere på, hvad du skal gøre.

Det første du skal have styr på

Lige nu er du en newbie (på dansk en nybegynder). Du ved ingenting om restauranten, du skal til at købe. Din første opgave bliver gå fra at være uvidende til en ekspert i restauranten, du overvejer at købe.

Overordnet set skal du:

  • Finde fejl
  • Vurdere potentiale

Sådan ser din to-do ud. Selvom den ser overkommelig ud, så er det nok de to sværeste opgaver. Og du skal eddermane ikke springe det over! De nævnte 2 punkter er så fatale, at hvis du sjusker dig igennem, så vil det koste dig dyrt.

Derfor er fejlsøgning så vigtigt

Vil du gøre enhver brugtvognsforhandler misundelig? Så skal du fejlsøge så meget, du kan. Det er her, du finder forbedringer. Fejl er svage sider – de stærke er nemme nok at se. Ofte gemmer de svage sig ligesom et dårligt fundament gør i et hus.

Det kan være, at du ser, at hjemmesiden er forfærdelig. Måske du opdager, at tjenerne er uduelige.

Kort fortalt, så er fejl, mangler og svage sider godt. Det betyder, at nuværende omsætning kan vokse sig endnu større. Lyder det ikke som noget, du gerne vil have?

Sådan finder du fejlene

Fejl betyder potentiel forbedring. Hvis du støder på fejl, som kan forbedres, så skal du klappe i hænderne. Men ikke mens du står foran sælgeren – det vil være dumt. Vent til du kommer hjem og klap så i hænderne og send et helt perfekt tilbud afsted.

#1 Kan du se det for dig?

Besøg restauranten uden at have kontaktet ejeren. Du skal være gæst i hans restaurant, men husk at få kvitteringen og trække besøget fra.

Du skal mærke efter. Er det her et sted, du gider udvikle? Når du sidder der, kigger du så rundt og fantaserer? Hvis du gør, så har du bestået første test.

I sidste ende skal du drive en forretning, og du skal virkelig ville det. Du skal derfor kunne se det for dig – ellers giver du op.

#2 Dyk ned i regnskabet

Nu begynder det spændende arbejde. Hvert fald hvis du er det vi kalder før en forretningsorienteret restauratør. Det er tid til at kigge på tallene.
Du skal vurdere:

  • Dækningsbidrag på retterne
  • Nuværende positioneringsevne – altså deres marketing
  • Faste omkostninger
  • Dag til dag og månedlig omsætning
  • Hvor kan man spare?

Hvis du sætter dig sammen med en revisor, hvilket du bør, så kan han måske belyse nogle udfordringer. Er der for stor risiko forbundet med de faste omkostninger? Det kan revisoren svare på.

#3 Restauratørens foretrukne fejlsøning

Dette er en meget enkel test, der vil fortælle dig, om du er som restauratører er flest. De elsker nemlig denne type fejlsøning. Regnskab er sjældent deres kop the. Når det kommer til marketing, indretning, stil og tone, så er de derimod eksperter.

De er 3 overordnede punkter, du bør gå igennem grundigt.

1) Marketing

  • Er de aktive på Instagram eller Facebook?
  • Har de brugt (spildt) penge på annoncer i lokalavisen?
  • Hvordan klarer deres marketing sig?
  • Har de adgang til e-mails, så du kan udsende nyhedsbrev?
  • Potentialet for mund til mund

2) Service og tjenere

  • Er de gode nok til mersalg?
  • Kommer gæsterne igen?
  • Gør man en indsats for at få stamgæster?
  • Hvordan kommunikerer man internt?
  • Er de ansatte glade?
  • Ved tjenerne noget om vinen/andet?

3) Effektivitet

  • Bruger man effektiviseringssystemer såsom Quickorder Kassesystem eller Vagtplanlægning?
  • Hvor hurtigt bliver maden lavet?
  • Hvordan foregår en bestilling?
  • Hvor hurtigt kommer maden til gæsten?
  • Hvor hurtigt bliver drikkelsen serveret?

Similar posts

Get notified on new marketing insights

Be the first to know about new B2B SaaS Marketing insights to build or refine your marketing function with the tools and knowledge of today’s industry.