Gæsteindlæg – Skrevet af Climaider
I løbet af de seneste par år er der få emner, som har kunne måle sig med den opmærksomhed klimaforandringerne har oplevet. Flere og flere forbrugere indikerer, at bæredygtighed spiller en rolle, når de skal ud og bruge penge — og dette gælder altså også, når det kommer til restaurantbesøg.
Men hvad kan man gøre ved det?
Der er faktisk en del ting, der er forholdsvis lette at implementere.
Menu og madspild
Det er nok ikke første gang du hører det, men et oplagt sted at starte er at kigge på menuen. Er der mange retter, som indeholder kød bør I overveje, om det kan erstattes med mere bæredygtige alternativer. Første step kan være at erstatte oksekødet med eksempelvis kylling- eller svinekød. Derudover kan der være en logik i ikke at have et for stort udvalg af retter. Flere retter leder typisk til mere spild, da der skal købes flere forskellige ting, som måske kun passer til en enkelt ret. Et andet tiltag der godt kan overraske lidt, som primært henvender sig til steder med tag-selv koncepter er, at gøre tallerkenerne mindre. Det viser sig, at folk nemt kommer til at overvurdere deres egen sult og derfor fylder tallerkenen helt op — uanset størrelsen. Er tallerkenen mindre vil det med stor sandsynlighed betyde en stor reduktion i madspildet hos gæsterne. Imens vi er ved menuen kan I med fordel for miljøet og jeres forretning gå over til et digitalt menukort. Det giver mulighed for en mere dynamisk menu samtidig med, at I vil spare store mængder papir ved producering af nye menukort.
Mindre papirbrug
Udover menukortet er der også et andet sted, hvor I kan spare på papiret. Bonrullerne. I det store billede, er det nok ikke dér, det største forbrug er, men samtidig kan det potentielt være en lavthængende frugt. Har I et digitalt menukort, hvorfra ordrerne lander i et kassesystem fra restauranten eller via take away order, kan I også spare på papirforbruget her.
Levering
Det er nok ikke nogen overraskelse, at det ikke er det bedste for klimaet, hvis et enkelt måltid leveres i bil eller lignende, men derimod leveres på en cykel. Er der ikke mulighed for at bruge cyklen, kan I forsøge at levere så mange måltider på samme køretur som muligt — det kunne eksempelvis være ved at have nogle fastsatte tider for levering i bestemte områder. På den måde kan I minimere antallet af kørte km. pr. måltid.
Affaldssortering
Affaldssortering er formentlig noget, som de fleste restauranter allerede har styr på. Den er dog vigtig at nævne alligevel, da restauranter typisk har et stort forbrug af alt fra plastemballage til kasseret mad. At få sat et system op for affaldssortering fra start af vil gøre det nemt for jer at håndtere affaldet på den rigtige måde fremadrettet — og have en positiv effekt på jeres klimaaftryk fra start af.
Interiør
Det er en god idé at investere i noget interiør af høj kvalitet. Selvom up-front udgiften kan være høj, vil det typisk betyde længere holdbarhed. Det kan både være bedre økonomisk på længere sigt, men er helt sikkert bedre for klimaet: Længere holdbarhed på tingene betyder nemlig, at der bliver produceret og købt færre ting. Det samme vil gøre sig gældende ift. tøj til tjenere og kokke, hvor bæredygtigt tøj af høj kvalitet også er at foretrække.
“Betal lidt og støt meget”
Som restaurant producerer man naturligvis en masse mad, og vil altid have et klimaaftryk, der ikke kan fjernes. Heldigvis når man også ud til mange mennesker, og det er en oplagt mulighed for at tage klimaindsatsen til det næste niveau. Ved at tilbyde sine gæster at betale en smule ekstra — helt ned til 1% af regningen — kan man typisk fjerne måltidets klimaaftryk. Sådan en aftale tilbyder vi, Climaider, hvor vi hjælper både virksomheder og individer med at neutralisere deres klimaaftryk.
Med sådan et tiltag kan I altså gøre det ekstra for klimaet, og differentiere jer yderligere på klimafronten. Mon ikke gæsterne også vil gøre en stor forskel for et minimalt beløb?