Marketing

Sådan snyder du dig til nr. 1 på TripAdvisor

Her er muligt et scenarie: Sommeren 2018 bliver den bedste, du nogensinde har haft.


Her er muligt et scenarie: Sommeren 2018 bliver den bedste, du nogensinde har haft. Din restaurant er fyldt hver eneste dag, og dine tjenere gør det bedre end nogensinde. Alle er glade – også dig.

For at få det til at ske, skal du bruge: TripAdvisor, en masse venner og en stor gruppe turister. Så svær er opskriften på en fyldt restaurant heller ikke.

En ufattelig historie som overraskede alle

På under 1 år fik restauranten The Shed At Dulwich elite status i London. På ingen tiden var den blevet etableret som en unik, eksklusiv restaurant, hvor det var umuligt at få bord hos. Hverken bloggere eller kendisser kunne få bord. Der var altid fuldt booket.

Der var bare et lille problem: restauranten eksisterede slet ikke.

Med falske anmeldelser på TripAdvisor var ”The Shed At Dulwich” strøget til toppen af ”Bedste restauranter i London”. Ikke en eneste gæst havde smagt deres mad – for der var slet ikke serveret en eneste ret. Alle anmeldelserne var lavet af venner og bekendte. På 7 måneder var det nok til at ligge øverst.

Sådan får du byens ”bedste” restaurant

Gem samvittigheden væk, mens du læser dette afsnit.

For nu vil vi gengive opskriften på, hvordan du kan ligge øverst på TripAdvisors liste – uden at få en eneste gæst til at bedømme dig. Præcis ligesom ”The Shed at Dulwich”.

Det er ren snyd og humbug. Modellen følger ”The Shed at Dulwich”, og den er alt for simpel.

OBS: Ingen garanti for 1. plads givet.

OBS: Risiko for dårlig samvittighed og moralsk hovedpine.

#1 Anskaf dig en telefon

For at oprette din restaurant på TripAdvisor skal du bruge en telefon. ”The Shed At Dulwich” ejeren køber en gammel, brugt telefon. Det kan du også bare gøre.

Måske er det vores moralske kompas, der taler. Men er det ikke utroligt, at der ikke skal yderligere godkendelse til. TripAdvisor har gjort det nemt – måske for nemt.

#2 Lav en hjemmeside

Skil dig ud. Folk vil gerne prøve noget nyt. Så giv dem noget anderledes. Du kan gå i samme retning som ”The Shed At Dulwich” og have et menukort, hvor folk ikke bestiller retter men følelser. F.eks. kunne du lade dine gæster bestille ”Love”.

Tag billeder og gør noget ud af dem. Oobah Butler, ejeren af ”The Shed At Dulwich” har et billede af et pocheret æg, som er virkelig Instagram værdigt. Men uden vi ved det, ligger ægget faktisk på Butlers fod. Føj.

#3 Vent et par dage

Ansøgninger til TripAdvisor bliver godkendt inden for 2 – 4 dage.

#4 Gå i krig med anmeldelserne

Nu begynder den sjove og amoralske del.

Opret en profil. Mange profiler. Du skal have tonsvis af e-mails. Du kan også
spørge familie, venner og bekendte om hjælp. Og hvordan du lige drejer sådan en besked, det ved vi ikke. For det er altså en rigtig svær opgave, du har sat dig for. Hvem gider overhovedet støtte dig i det, du er ude på?

Anmeldelserne skal ikke være generiske. De skal have personlighed og fortælle en historie. Du behøver ikke gengive en falsk aften og tjenerens søde smil, men husk at det skal være en personlig historie. ”Hvis du kan lide Chefs Table, så er dette stedet for dig” kunne være en god overskrift.

Du skal sørge for, at anmeldelserne kommer naturligt. Hvis der på én dag kommer 50 anmeldelser, kan TripAdvisor fatte mistanke. ”The Shed At Dulwich” brugte 7 måneder på anmeldelserne. Så vær tålmodig, og tilføj blot 1-2 anmeldelser om dagen.

Hjælp os

Er det god forretning at snyde TripAdvisor? Eller er det umoralsk og vildledende?

Deltag i debatten på Facebook. Fortæl os din mening.

Sandheden om TripAdvisor, vi ikke kan løbe fra

Hvorfor overhovedet gå op i TripAdvisor? Kan vi overhovedet stole på dem? Når en ung fyr kan oprette en falsk restaurant og få den øverst i en by som London, hvorfor skal du så bruge dem?

Det korte svar er: dine gæster bruger det, og derfor bør du også.

Hver måned bliver der lavet over 15.000 Google-søgninger på ”Restaurant København”. Hvis du fik 1% af disse potentielle gæster ind i din restaurant, vil det give dig 150 ordre. Men de færreste besøger en restaurant alene, så lad os for god ordens skyld sige, at det er 300 kuverter – 10 om dagen. Hver måned.

Og det bliver bedre endnu: over 3000 søger ”Spisesteder København” og 3600 ”Frokost København”.

Bag disse Google-søgninger sidder sultne, ideforladte mennesker uden nogen idé om, hvor de skal spise. Derfor ender de i mange tilfælde inde på TripAdvisor.

Og til sidst ender de alle med at svinge kortet i en restaurant. Måske din.

Turister er trygge ved TripAdvisor

Det bliver bedre endnu. For hvis der en gruppe mennesker, som bruger TripAdvisor, så er det turister.

Bonusinfo: I juni 2017 søgte over 9.900 på ”Best restaurant in Copenhagen”. Undervurdér ikke, hvor mange turister Danmark har, og hvad de kan føre til.

De næsten 10.000 søgninger indikerer, at turister finder Google frem, når de mangler inspiration.

Hvis du søger ”Best restaurant in Copenhagen” på Google, bliver du selvfølgelig mødt af TripAdvisor. Hvem ellers?

TripAdvisor popper frem overalt på Google, hvis det handler om restauranter.

Turister kender TripAdvisor og søger inspiration og støtte i deres indhold.

I 2016 tog danske og udenlandske turister over 51 millioner overnatninger i Danmark.

Den får du lige igen: 51 millioner overnatninger. Det er en god nyhed for hotelbranchen, men også for dig.

Potentielt set er det 51 millioner dage med turister, der er på bar bund. De ved ikke, hvor de skal spise – eller hvad de skal spise. Så de går på TripAdvisor.

Og hvis du ligger i top 5, så garanterer vi dig, at du vil få flere gæster i restauranten.

89.000 visninger på én dag

En dag bliver Oobah Butler, ejeren af ”The Shed At Dulwich” kontaktet af TripAdvisor. ”Det var det,” tænkte han. Men rejsen var slet ikke forbi endnu.

TripAdvisor ville fortælle ham, at restaurantens TripAdvisor-profil havde fået 89.000 visninger. På én dag. Det skal du ikke forvente, at du kan opnå, men tallet siger alligevel noget om den potentielle effekt.

TripAdvisor giver dig nye ideer

Nogle gæster vil ikke synes om bøffen. Den var måske for rød. Og nu skal du have kritik det for det. Sådan er det bare. Det kan selv den bedste tjener ikke gøre op for.

Men nogle gange er der noget, som du faktisk bør ændre. Det er ikke altid til at vide hvad. Men dårlige anmeldelser kan give dig et hint. Måske der kan komme noget godt ud af den røde bøf.

Helt seriøst: Sådan kommer du nr. 1

#1 Giv en oplevelse, gæsten ikke har fået før

Dette trin kan du ikke springe over, hvis du skal have folk til at åbne browseren, gå ind på TripAdvisor, finde din restaurant og give dig en anmeldelse. Ingen gider gøre det. Kun hvis oplevelsen har været noget for sig selv.

Eller selvfølgelig: så ringe, at man aldrig har smagt en så dårlig bøf før, at man nu skal fortælle alle om det.

Anmeldelser kan gå begge veje. Få dem i den rigtige retning med god service. Du må derfor aldrig glemme, at dine tjenere har et stort ansvar. De skal tage skraldet, hvis en gæst er utilfreds og være din sælger, der skal skaffe gode anmeldelser.

Når du har styr på første trin – som i fuldstændig under kontrol – kan du gå til trin 2.

#2 Spørg…

– både turister og danskere.

Mange tjenere har det svært med det. Hvordan skal man lige gøre det uden at virke for desperat?

Videnskaben kan måske hjælpe dig. Studier viser nemlig, at hvis tjenere gentager en gæsts ordre, efter han har nævnt den, så vil tjeneren få flere drikkepenge.

Selv de små ting betyder noget. Et spørgsmål er derfor ikke bare et spørgsmål.

”Fordi vi er en nystartet restaurant, der prøver at slå igennem, vil vi sætte meget stor pris på, hvis I fortalte om oplevelsen på TripAdvisor,” kunne være en mulighed.

Ordet fordi er et stærkt ord. Man har før kunne påvise, at ordet fordi påvirker os mennesker en hel del. Hvad ordet gør ved os, ved man ikke helt. Men tests viser, at fordi gør os mere tilbøjelig til at gøre ting – fordi vi begrunder det!

#3 Få dine gæsters e-mails

Så svær er den ikke at få. Du kan bede om den, når gæsten bestiller bord eller via din hjemmeside. Men husk at få gæsten til at acceptere, at du sender nyhedsbreve. Sådan er det med den nye GDPR lov.

Du kan sende gæsten nye tilbud i restauranten, nyheder på menukortet eller invitationer til events.

Vigtigst af alt: Du kan bede dine gæster om at skrive en anmeldelse på din TripAdvisor efter besøget 😉

Similar posts

Get notified on new marketing insights

Be the first to know about new B2B SaaS Marketing insights to build or refine your marketing function with the tools and knowledge of today’s industry.