Tjenere står ofte i en situation, hvor de ønsker, at de kunne vide, hvad der foregik oppe i hovedet på gæsten, hvis tanker man ikke som sådan har adgang til.
Hverdagen sætter krav til vores empatiske evner. Når du tænker på din forretning, spekulerer du dig måske på, hvad gæsten ønsker sig. Og når vi får gæster på besøg i hjemmet, overvejer vi grundigt, hvordan en perfekt aften ville være. I et forhold må man ofte forestille sig, hvad der foregår oppe i hovedet på den anden.
Du kan nå ind til kernen af andre mennesker. Hvis blot du udviser empati, som virkelig kræver minimal indsats, fortæller gæsten dig, hvad de ønsker sig.
Er det rigtigt?
Hvis du virkelig vil forstå dine gæster, skal du glemme dig selv. Dine egne tanker og overbevisninger står i vejen for sandheden om din gæsters tanker.
Tro. Det er noget, man gør i kirken. Du finder ikke et bedre udtryk. Du skal vide, hvad gæsten tænker. Gætterier når du ikke langt med. Inden for videnskaben stiller man sig altid kritisk overfor ens egne svar. Er det rigtigt, det jeg har fundet frem til, spørger forskerne sig selv. Du er restauratør, ikke forsker, men forhastede beslutninger får dig aldrig ind til kernen af gæsten.
Tænk de samme tanker
Hvis du slår empati op i ordbogen, får du halvdelen af svaret. Lettere omskrevet står der: Forstå og lev dig ind i andre menneskers følelser og situation. De fleste ord stammer fra Grækenland, og empati gør også. Men de kære grækere ville i dag, retfærdige, som de var, minde os om, at empati er en sindsbevægelse. Altså, du sætter dit eget sind i andres.
Du kender udtryk: Sæt dig i andres sted. Empati går netop ud på det.
Empati kræver hårdt arbejde. Du må ikke glemme dig selv og dine egne erfaringer. Og det er i virkeligheden slet ikke muligt at sætte sig i andres sted. Indeni dig har du allerede svarene, er jeg overbevist om.
Selvom man siger, som vi også gjorde lige før,
Du kan vide dig sikker
Alt dette er gætterier. Sådan er empati. Empati er meningsfuldt, men det sker ikke – kun oppe i dit hovede. Du er måske betænksom, men du gør reelt set ikke andet end at tænke på gæsten (for din egen skyld).
Du bør i virkeligheden gå hen til gæsterne og spørge dem, hvad de synes. Snak med dem, og de vil fortælle dig sandheden. Stil flere spørgsmål. Efter lidt åbner de sig endnu mere op, som man gør, når folk viser interesse. Og du vil til sidst falde over en tilfældig bemærkning, som gør udslaget.
Du kan også bare bruge Quickorder. Undskyld, at det tog så lang tid, før vi nævner det. Men at forstå sine gæster er en indstilling, enhver restaurant bør arbejde med. Selvom du fra kassesystemet kan se gæstens mulige bemærkninger og derved personalisere.