Dine dårlige beslutninger i restauranten skyldes ofte:
- Impulsivitet
- Stress
- Ubevidsthed
Og netop disse egenskaber beskriver 50% af vores hjerne. Nogle kalder den abehjernen. Hvis du vil træffe gode beslutninger, så skal du væk fra denne hjernehalvdel.
10/10 gode beslutninger kommer fra:
- God tid
- Refleksion
- Kontrol
- Bevidsthed
Her bruger du den anden halvdel.
Det siger lidt sig selv, hvilken hjernehalvdel, du skal bruge.
Abehjernen har dog sine fordele: den er langt mere effektivt og hurtig. Så kan det godt være, at du træffer dårlige beslutninger, men i det mindste laver du noget. Hvis det kan være en trøst.
Forskere har brugt 1000-vis af timer på at undersøge restaurantionsbranchen. Disse resultater præsenterer de i en forskningsartikel. Sådan en tager højst 5 minutter at læse, hvis du springer til konklusionen. Og her vil du kunne få svar på alt lige fra, hvordan du skal prissætte maden og motivere dine tjenere.
Inden du læser de 7 hacks: Besked til faste læsere
Så skete det igen: Du læser endnu et blogindlæg. Igennem tiden har over 132.000 besøgt bloggen (ca. lige så mange arbejder i branchen). Nogle har endda læst ALLE vores 34 blogindlæg. Hvor er det godt, I tager dem til jer.
2 grunde til, at vi skriver indlæggene:
1) Vi vil have, at restauranter skal leve et længere og sundere liv, og det hjælper vores blogindlæg med.
2) Vi vil skabe opmærksomhed for Quickorder kassesystemet og løn- og vagtplanlægningssystemet.
Du synes måske, at vores indlæg er skjult markedsføring, hvilket er fair nok, måske også rigtig nok, det skal vi ikke være dommer for, men internt siger vi altså: “Vi skal skabe noget værdi!”, så det har vi gjort i snart 2 år.
Nogle gange må du forvente, at vi beder dig prøve Quickorder Kassesystem eller Vagtplanlægning – det er jo gratis.
1 milliard artikler omhandlende restauranter
Har du hørt det? Forskere er vilde med at undersøge restaurationsbranchen. Siden omkring 1980 har man forsket i alt fra økologi til prissætningsmodeller og psykologiske tricks.
Hvorfor er forskning så interessant?
Forskning giver indsigter, som du kan tage i brug. Det er hele fundamentet for forskning, at det skal være brugbart. Medicinalvirksomheder bruger forskning, når de laver ny medicin, og restauranter kan vel også. Begge er jo virksomheder, som vil lave overskud.
#1 Er det ikke manipulation?
Typisk, så er restauratørens opmærksomhed rettet mod andet end menukortet. Eksempelvis løn- og vagtplanlægning. Når først menukortet er lavet, så gør man ikke meget for at ændre det. Måske et par gange om året, hvis man laver nye 3-retters, men ellers ikke.
Du glemmer nok, hvor stort potentiale menukortene har? Hver dag retter alle gæster opmærksomheden mod det. De læser, hvad der står. Sådan en opmærksomhed får de færreste virksomheder.
Et hold forskere satte sig for at undersøge, hvordan menukortet påvirker gæsterne. Det viste sig, at de helt små ting har mærkbar betydning. Forskerne fandt frem til:
- kr. efter prisen skader. Nøjes eksempelvis med: 99
- Du skal vise de dyreste retter først, fordi så fremstår resten billigere
- Færre items kan øge salget
- Beskrivelser af retterne kan øge salget med op til 20%
- Fremhæver du retter med stor avance, så kan det også øge salget
- Aldrig gør menukortet til en prisliste med priser i højre kolonne, fordi så sammenligner gæsten blot priserne
Du bør sætte dig med dit menukort i hånden. Hvilke ændringer kan du lave? Hvis nu, du er er Quickorder-kunde, så kan du jo ringe til os, så kommer vi med alle vores indsigter.
#2 Sidstehåndsindtryk
er åbenbart også en ting
Jakia Kivela, en forsker fra Hong Kong Universitet lavede en omfattende kundeanalyse af restaurationsbranchen. Han ville belyse de vigtigste øjeblikke i en restaurant.
Han fandt frem til de mest betydningsfulde øjeblikke:
- De første 5 minutter
- Den sidste interaktion mellem tjener og kunde
Det er her, tjeneren kan gøre størst indtryk. Kivela fandt frem til, at gæsterne er mest påvirkelige på disse tidspunkter.
Denne indsigt siger en del. Mange tjenere gør en stor indsats for at sikrer sig, at alt er, som det skal være under maden. Måske bør indsatsen ligge i starten og til sidst.
Sæt nogle spilleregler op:
- Gæster må aldrig vente i døren
- De skal øjeblikkeligt få menukortet
- Drikkelsen skal sendes på bordet øjeblikkeligt
- Fortæl dem, hvad der skal ske: ”Kokken er netop gået i gang. Der går et kvarter.”
- Overrask dine gæster
#3 Sådan får du stamgæster
Jakia Kivela fandt også ud af, at hvis gæsten besøger din restaurant 3 gange, så har du det, man kan kalde for en stamgæst.
Indsigten her er vigtig. Men før den er værdifuld, skal du vide, om gæsten har været i restauranten tidligere og hvor mange gange. Ingen POS-systemer i hele verden kan svare på det, men det kan Quickorder Kassesystem snart. Indtil da må du holde dig til dine tjenere.
Du kan lave chokolade-tricket. Et enkelt forsøg viste, at man med et stykke chokolade (en lille overraskelse, når de også får kvitteringen/regningen) kan få gæsten til at give mere i drikkepenge. Måske det også øger chancen for, at de kommer igen?
#4 Socialt behov eller fejring?
En anden undersøgelse kiggede nærmere på, hvordan gentagende besøg vs. få besøg, men store ordrer, påvirker din restaurant. Hvad er bedst?
Personer med et stort social behov går mere ud. De spiser og drikker ikke for så meget, men de kommer ofte igen.
Gæster, som spiser ude, fordi der er en anledning, bruger flere penge, men på lang sigt giver det mindre. Du bør derfor passe på med at give selskabsrabatter. Brug hellere pladsen på den anden gruppe, som køber mindre, men ofte kommer igen.
#5 Business lunch er god forretning
Gør noget godt for andres forretning. Få mødelokaler eller et bord mere passende til et møde.
Gæster med et forretningsmæssigt anliggende har 50% større chance for at komme igen, sammenlignet med de socialiserende gæster.
Det betyder altså, at frokostmødet er noget, du og din køkkenchef skal kigge nærmere ind på. Kan I udvikle noget til denne målgruppe?
Forretningsfolkene vælger sjældent et ukendt sted, når de har en frokostaftale med en forretningsmæssig relation. Indgangsvinklen bliver derfor dine nuværende gæster. Tror du, at de holder frokostmøder? Hvis du gør, så kan du gå i gang med initiativet nu.
#6 De mindst vigtige elementer i din restaurant
Her er et sjovt studie, der måske kan få dig til at ånde lettet op.
Når man vælger restaurant og café, så er der hundredevis af faktorer. Noget påvirker os mere end andet.
De mindst vigtige faktorer er:
- Hvor nemt er det at komme derhen?
- Hvordan er restaurantens tilgængelighed?
- Hjemmesiden
Inden du fuldstændig dropper arbejdet med din hjemmeside, så husk lige på, at dette er gæsternes egen holdning. De er ligeglade med din hjemmeside, det siger de hvert fald. Men det er altså stadigvæk en af de mest effektive kanaler til at skaffe en fyldt restaurant. Hvis din hjemmeside bare samler støv, så kom i gang – udnyt potentialet!
#7 Bæredygtighed betaler sig ikke
Lige netop i Danmark er gæsterne meget glade for økologi og bæredygtighed. Men kan det betale sig? Det er et spørgsmål, man er nødt til at stille, og det gjorde en forsker også.
Forskeren fandt frem til, at det betaler sig, hvis dine gæster gerne vil betale mere. Det vil danskerne sjældent. Deals og 3-retter for 200 kroner har gjort os nærige på restauranter. Det giver noget til branding, men i undersøgelsen siger de, at det bliver et svagt brand, fordi man bygger det op på én ting. Et godt brand bygger på mange små elementer.
Økologi kan derfor ikke stå alene. Du skal have flere tiltag.
Restauranter sælger oplevelser – ikke mad
Dette udtryk kender du vel.
Men vidste du, at udtrykket stammer helt tilbage fra 1970? Og det er baseret på forskning, så det er ikke bare noget, en eller anden køkkenchef har slynget ud.
Oplevelser er mange ting. En tur på McDonald’s midt om natten, hvor en fyr, som har fået lidt for meget at drikke, glider i sin hamburger og falder, kan være en oplevelse, man aldrig glemmer.
Oplevelser har meget lidt at gøre med mad, men meget at gøre med ALT. Hvad som helst andet faktisk. Husk på det, når du finder på nye tiltag i din restaurant.